lørdag den 11. juli 2009

Dag 15 - Uni, Zoo og nyt hotel

Lørdag : 11-07-2009

Vi vågner kl. 07:45, og vi har af en eller anden årsag kunne høre en radio kværne hele natten, og den har nu ramt forbi sin station, og hvæser. Og da vi alligevel ikke ligger så godt på en hård madras uden puder, under et ukreativt opsat myggenet i et værelse der langt fra er bygget færdigt vælger vi at stå op.

Vi står selv for morgenmaden da de andre tager lidt over en time om at stå op.

Planen er at vi skal med en bil vi selv har lejet, samt en chauffør og guide.

Turen starter med at samle guiden op, og af en eller anden årsag er det meningen at Alices' pige skal med os, en lille pige på 5 år med et ufatteligt troldehår.

På vores tur idag ser vi Universitetet, De kongelige grave "Toombs", og en tur i Entebbe zoo efter en lækker frokost ved stranden på vej til Entebbe, herefter bruger vi aftenen på at finde et Hotel/Hostel til os i Kampala da vi ikke ønsker at komme tilbage til det sted hvor Alice bor.

Vi finder endeligt et der er inden for rimeligt prisleje: The College Inn

Ingen kommentarer:

Send en kommentar