Dagen startede med 5 timers varm køretur, i en LandCruiser med tasker spændt på taget og 7 personer i bilen, mod Soroti. Det var rart at få lov at se noget af det vi var kørt forbi aftenen før i dagslys, og få nogle af de første rigtige indtryk af Uganda.
Vejene var overraskende gode hele vejen til Soroti som ligger 300 km. fra kampala, hvilket gjorde det til en overraskende behagelig tur..
Først besøgte vi det meget lille kontor i soroti hvor der var to skriveborde, en computer og en masse plakater..
Herefter tog vi rundt og så på alternativer til udvidelse af kontoret i Soroti.
Først et huset (plan A) der var nybygget, og sat til leje for 300$ om måneden, måske til salg for 10.000$.
Vi kørte herefter ud for at se plan B som var 4 Acre der var belvet tildelt organisationen af staten, som lå et godt stykke uden for byen, men i et flot område. Her var mulighed for at bygge noget nyt op.
Planen var herefter at vi skulle besøge en fistula patient.
Det var en lang, varm bumpet, køretur gennem ufremkommeligt terræn og dårlige veje i vores LandCruiser.
Efter ca. 1 time, kom vi til en lidt primitiv landsby, med ca 100 mennesker, (de sagde dog at de var omkring 700.)
De var ved at sammentømre nogle spær til en lille skole de var ved at bygge uden for byen, kommunen havde afsat 2 acre til dem, og der skulle være 60 børn i 3 bittesmå lokaler.
Vi mødte "borgmesteren" og snakkede med overlæreren fra den ældre skole.
Et imponerende lille samfund.
Vi kørte herfra efter at have snakket og interviewet den tidligere patient.
2. Fistula patient
Efter en lang og endnu sejere tur igennem bushen kom vi til et område med meget små veljpejede marker, og en åben rigtig afrikansk hytteplads.
Her snakkede vi med endnu en patient som var en ældre dame.
Amerikaneren Seth fandt kannabis planter i bushen. Det var han selv meget stolt af, vi andre var ikke helt overbevist.
Dette var en kvinde der havde haft sygdommen i 30 år og havde været af skåret fra sin familie og dermed klaret sig selv alene i dette ødemarksområde i alt den tid, før Alices organisation fandt hende og fik hende opereret og sat på ret køl, og er nu en smilende glad kvinde.
Et af problemerne er at sygdomme bliver betragtet som en forbandelse af gud, og at det bringer uheld at opholde sig i nærheden af syge mennesker, selvom det er deres mor eller søster.
Da vi skulle til at gå blev vi tilbudt termitter... fristende som det var takkede vi dog nej, sagde farvel, gav børnene et par poser Haribo.
Vi besøgte deres kontor i Soroti, og spiste forkost/aftensmad da vi ikke regnede med at nå at få mere den dag, vi tog vand, sodavand og "american juice" med os da vi kørte afsted mod Alice's brors hus som ligger i ødemarken, her kørte vi ca. 2 timer af sandstier og veje gennem tæt krat før vi endte ved et fint lille ranch lignende hus, dog uden elektricitet eller rindende vand ude midt i ingenting.
Med et lille hus ude bag ved, og et meget intermistisk bad, bestående af en kop, en balje, og to dunke med henholdsvis koldt og varmt vand.
Det bliver buldermørkt kl. 19.00 sad vi udenfor i et par timer og fik noget af den amerikanske juice og kiggede på stjerner.
Vi var fuldstændig jordede, og da vi havde fået tildelt et værelse blev vi enige om at smutte i seng selvom klokken kun var 21.30
Ingen kommentarer:
Send en kommentar