Idag stod vi op på ranchen, ude i ødemarken.
Vi spiste morgenmad som bestod af lidt andre ting en jeg som yoghurt spisende dansker var vant til: Fisk, nystegt kylling, Annanas, Bananer, Ris, brød og kaffe (instant coffe og kogt mælk) det sidste er ikke noget jeg tager med til Danmark, (føj).
Efter maden kørte vi igen med LandCruiseren og besøgte en ny pige: Hun led af hydrocephalus (væskesamling i hovedet, noget der normalt bliver behandlet i spædbarns alderen i danmark og andre vestlige lande), hun havde et voldsomt stort hovede.
Familien boede ligesom den forrige på en lille patch ude midt i ingenting. men der var også ligesom sidste sted, både pænt og ordentligt, og de havde deres efne afgrøder og kvæg.
Vi snakke kort forinden om hvorvidt vi måske kunne lave en kørestol af materialer der var i nærheden, desværre havde vi ikke så meget tid, vi kørte derfra efter en time.
De andre satte os af ved Ranchen, og kørte, og sagde de ville hente os efter en time.. det tog 2,5 der er vidst ingen der kan holde tiderne i Afrika (det passer måske godt til mig?), da de igen dukkede op
pakkede vi taskerne op bilen og tog afsted.
Turen tilbage var ligeså rough som turen ud og vores chauffør havde ikke foden let på speederen, på et tidspunkt kørte vi 100 km/t på en hullet sandvej, hvor han svingede uden på pot-holes og dyttede af cyklsiter der med nød og næppe nåede af vejene.
Vi var i Soroti kl. 11, efter at have sat de to amerikanere af ved det sidste sted de skulle interviewe, blev vi kørt ud til det sted de havde foreslået os at skulle opholde os de næste par døgn. Det var "Solot Suites" og var ifølge skiltet "the home away from home". og det skulle også vise sig at være rigtig godt, efter de standarder vi har set hernede.
Der er 3 værelser, 2 soveværelser, og en stue/spisestue, et køkken (med gaskomfur, køleskab, ovn og rindende vand.) og et badeværelse, med vestligt toilet, vandvarmer og brusebad.
Det bliver nok ikke bedre hernede, vi har set 2 firben indenfor nu, bevares, men så kan de da spise et par af vores myg.
Vi siger ok og betaler for den første uge (560.000 USX.) så kan vi altid smutte hvis der er noget i vejen.
men vi skulle tilbage Soroti, da de andre skal hentes så vi hopper i bilen igen, møder de andre på vejen. Vi køre forbi hospitalet agnethe skal arbejde på for at høre hvornår de er klar, de skal lige have lidt mere tid så vi gikker forbi, kontoret i centrum, her har seth og peter fundet et nyt offer der skal interviewes, og hun synger meget catchy sange.
da klokken bliver 11. skal Agnethe introduceres for administrationen af hospitalet og de mennesker hun skal omgås med, under opholdet vi blev vist rundt på stedet agnethe skal arbejde, og det lugtede specielt og var utrolig tæt pakket med mennesker, selv området uden om bygningen blev brugt til at placere patienter på. Det gjorde stort indtryk.
Efter introducionen aftalte vi Agnethes mødtid dagen efter, 8:30 AM dagen efter, og mødtes med de andre i det lille kontor i Soroti før de smuttede til Kampala, her tager vi afsked med Alice, Seth og Peter.
Det her her vi startede vores "egen" tur ud med at væksle 200$ som blev til 415.000 USX (Ugandan Schilling)
Vi starter med en shoppingtur:
1 dkkr = 389,56 usc
Den første umiddelbare fordel i Afrika frem for Kina er at de ikke starter på ublu priser, de kan pruttes ned i pris men starter på et acceptabel niveau som vi for det meste betaler for.
Vi købte noget kød på et markede i byen, og for en gangs skyld var det mig der var den sarte.. der var en række af slagtere der havde hvert sit dyr de var ved at partere, og vi fandt noget vi regnede med var oksekød. vi købte 500 gram til 2300USX ( ca 5 kr. ) samt løg, friske krydderier, peberfrugter, gullerødder, hvidløg, annanas sammelagt til 10.300 USX (ca. 26 kr.) Det virker egentligt ret billigt. den store annanas ville have koster over 35 kr. derhjemme.
Vi ville have taget en "taxa" (en 9 personers toyota high8) tilbage til lejligheden, men chaufføren havde dollartegn i øjenene da han så muzhungoer (hvide mennesker) og ville have 20.000 USX for at køre os 1,5 km. Det var mere en vi havde lyst til at give så vi besluttede os at gå til fods, men blev stoppet af en flok unge mennesker med BodaBoda (som betyder hjælper) bag på cyklen (et special bygget bagagebæger med en læderpude på. De sagde at de kunne køre os ud til vores lejlighed for 1000 USX pr. person med varer.
Det fortrød ham der skulle have mig med, da han ikke var vant til at køre med 94 kg. tunge Muzhungoer.
Han udbrød flere gange undervejs "(pust)....you are so heavy" og ved åbenbaret ikke hvordan man skal smigre kunderne. jeg overvejede om jeg skulle tilbyde at cykle, og så lade ham sidde bag på, men det ville virke lidt uhøfligt. Vi ankom til stedet efter små 10 minutter på cykel, og ham der havde kørt mig fik lidt ekstra til en sodavand ( 500USX ).
Aftensmad i lejligheden: efter at have tilberedt kødet udskåret i tern, med hvidløg og rodfrugter og krydderier, kunne vi godt fornemme at det vi havde fået ikke var oksekød, det er sansyneligt at vi fået et stykke ged med hjem, hvilket skal siges også at smage udemærket sammen med pasta.
Det eneste vi havde glemt at få i byen var vand, så gennem roomservice bestilte vi lidt drikkevarer til ~2000 USX (1 liter vand og en cocacola)..
Gjorde klar til næste dag og gik i seng kl. 22:30
0 kommentarer:
Send en kommentar